Danske værdier – tidligere spørgsmål
Spørgsmål om danske værdier i samme stil som ved tidligere indfødsretsprøver.
De sidste fem spørgsmål i indfødsretsprøven handler om danske værdier – for eksempel ligestilling, ytringsfrihed, religionsfrihed og demokrati. Du skal have mindst fire af de fem rigtige for at bestå, uanset din samlede score.
Spørgsmålene herunder minder om dem, der er blevet stillet ved tidligere prøver. Flere øvelser finder du under Danske værdier.
Kan man ifølge dansk lov blive straffet med fængsel i 16 år, hvis man med vold eller trussel om vold forsøger at forhindre Folketinget i at træffe en beslutning?
Er der i dansk lov en regel om, at en arbejdsgiver skal give kvinder og mænd lige løn for samme arbejde?
Er det som udgangspunkt strafbart at udtale sig kritisk om andres religion?
Hvor stor en andel af borgerne i Danmark synes, at det er uacceptabelt, at en mand indimellem slår sin kone/kæreste (ifølge Europabarometer, Kønsstereotyper – vold mod kvinder, 2024)?
Hvor stor en andel af borgerne i Danmark har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det (ifølge Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2023)?
Kan man blive straffet med fængsel for at hjælpe fremmede staters efterretningstjenester med at virke i Danmark?
Kan kvinder være biskopper i den danske folkekirke?
Hvad er den seksuelle lavalder i Danmark?
Er det lovligt at lade sit barn under 18 år blive religiøst viet?
Hvilken placering indtager Danmark ud af 180 lande, når det gælder den højeste grad af pressefrihed ifølge Reporters Without Borders (2024 World Press Freedom Index)?